Besøge kirkegården
En kirkegård bærer en stemning, der er svær at aflæse: stemmerne er lave, skridtene rolige, og der findes uskrevne regler om, hvordan man bevæger sig. Med billeder kan barnet vide, hvad der venter, før I går ind gennem lågen. Trinnene er herunder.
♀Besøge kirkegården
En pige i blå kjole, der holder røde blomster ved siden af gravsten med et kors.
Om billedstøtten
Sorgen ligger i luften allerede ved lågen, og for et barn er den svær at forstå. Stemmerne er lavere end normalt, voksne bevæger sig langsomt og forventer, at man holder sig på stierne og taler stille. Intet af dette siges højt, og netop derfor kan stedet føles forvirrende for den, der endnu ikke har lært dets uskrevne regler.
Billeder giver den stille stemning en form, barnet kan tage ind i forvejen. Når I ser dem igennem hjemme, ved barnet, at man går roligt, taler med lav stemme og måske lægger en blomst ved graven. Det, der ellers kun mærkes som en følelse i kroppen, bliver noget konkret at holde fast i. Så går besøget fra en uklar forventning til en række handlinger med begyndelse og slutning.
Et konkret tip: lad barnet få en egen opgave, der hører stedet til, for eksempel at bære blomsten eller tænde lyset, og vis det billede, før I tager af sted. En opgave giver noget at gøre med hænderne og gør besøget til at gribe om uden at stemningen skal forklares med ord. Billederne her kan du downloade gratis og tage med, og vil du samle dem i en rolig orden, findes appen Routined at prøve i fjorten dage uden beregning.