
Low arousal-tilgang: hold dig rolig, så dit barn kan falde til ro
Når et barn trapper op, er det at møde samme intensitet bare at hælde benzin på bålet. Low arousal-tilgangen gør det modsatte og kan ændre hele dagen.
Tips, råd og indsigter til en nemmere hverdag med rutiner og billedstøtte.

Når et barn trapper op, er det at møde samme intensitet bare at hælde benzin på bålet. Low arousal-tilgangen gør det modsatte og kan ændre hele dagen.

Forældreudbrændthed er kronisk tomhed, ikke en karakterbrist. Her er, hvordan det ser ud i familier med ADHD eller autisme, hvilke tegn du skal tage alvorligt, og hvad der faktisk letter belastningen.

I en sammenbragt familie er det svære ikke kalenderen, men at to hjem har hver sit uskrevne regelsæt. Én lille fælles rutine kan bære barnet hen over kløften.

Et enebarn har ingen søskenderytme at kopiere, så strukturen skal bygges med vilje. Sådan laver du rutiner, som barnet selv ejer, i stedet for at du bærer dem.

Et familiemøde virker kun, hvis det er kort og forudsigeligt. Her er en dagsorden med fire punkter, der kan være i 15 minutter, sådan tilpasser du den fra 4 til 14 år, og hvad du gør, når det tipper over i bebrejdelser.

Retfærdigt betyder ikke ens. Lær hvorfor det at behandle søskende som individer, møde forskellige behov åbent og svare trygt på det er ikke fair skaber en roligere og mere tryg familie.

Broren eller søsteren til et barn med ADHD eller autisme kan stille føle sig overset. Her er, hvordan du får øje på glasbarnet, tager imod deres følelser og ved, hvornår du skal søge hjælp.

En varm, praktisk guide til at forberede dit større barn på en ny søskende: normale følelser, hvordan og hvornår du fortæller det, hvordan du holder rutinerne stabile, værner om alenetiden og giver børn med ADHD eller autisme den ekstra forudsigelighed, de har brug for.

Konstant forhandling om skærme er udmattende. Faste skærmfri zoner og tidspunkter erstatter daglige kampe med klare, forudsigelige grænser, som hele familien kan følge, også de voksne.

Betyder læringsmærkatet virkelig noget? Det, der tæller langt mere, er, om skærmtiden er passiv, aktiv eller skabende, delt med dig og koblet til det virkelige liv.

YouTube-algoritmen er bygget til at holde børn fanget, ikke til at beskytte dem. Her er, hvordan den fungerer, hvorfor den er så svær at slippe (især med ADHD), og rolige, praktiske måder at sætte grænser på.

At række en telefon frem på caféen eller hos lægen er ikke et nederlag, men det bør heller ikke være automatisk. Her er en balanceret, praktisk måde at tænke skærme på, mens børn lærer at vente.