Vinke til far
Farvel-krammet ved døren er en miniature-adskillelse. For nogle børn er tre timer nok til, at kroppen reagerer. Billedstøtten her under giver afskeden en tydelig slutning og gensynet en tydelig start.
♂Vinke til far
Et barn vinker glad til en ældre mand, der vinker tilbage.
Om billedstøtten
Vinkningen ved døren ligner en bagatel, men kan være en stor indre begivenhed. Adskillelsesangst dukker op, selv når barnet ved, at far kommer hjem efter arbejde – det er ikke logikken, der bestemmer, men kroppen, der mister grebet om, hvad der sker mellem nu og senere.
Billedstøtte hjælper ved at gøre det uklare hvornår? til en synlig kæde: far tager jakken på, barnet vinker i vinduet, så en aktivitet, så mad, så ringer far eller kommer hjem. Når vinkningen er sit eget trin, får den en afslutning. Den er ikke en uafsluttet overgang, der svæver – den er en handling, der lukker.
Et lille trick, der ofte beroliger: aftal på forhånd, hvad barnet skal lave lige efter vinkningen. En kort bro-aktivitet vist som billede fungerer som en bro over det første og skrøbeligste minut. I Routined kan både farvel-stunden og den lille bro ligge i morgenrutinen.