Fløjte
At lære fløjte er at holde ud at høre sine egne piben mens vejrtrækning, fingre og blik skal gøre hver sin ting samtidig. Trinnene herunder bryder øvelsen ned, så det bliver til at holde fast i.
Fløjte
Et billede af en fløjte.
Om billedstøtten
Den første pibende tone på en fløjte skurer lidt i ørerne, også hos den der blæser den. For barnet, der lige har besluttet sig for at spille, er det et sart øjeblik: drømmen om smuk musik støder ind i lyden af en såret and. Så rækker det ikke med en opfordring om at blive ved.
Billedstøtten deler øvelsen i fire konkrete ben, som hver især kan lykkes: træk vejret dybt ind gennem næsen, læg læberne blødt mod mundstykket, blæs én lang ensartet tone, løft én finger. Når barnet ser billedet af rolig vejrtrækning først, bliver det tydeligt, at vejrtrækningen og ikke tonen er startpunktet. Det letter presset på resultatet.
Et konkret tip: optag et kort øveklip én gang om ugen, ikke hver dag. Så kan barnet høre, at tonen faktisk bliver mere lige over tid, selv hvis dagen føltes skæv. I Routined-appen kan øvekortene parres med en kort timer, der markerer slutningen, så passet stopper i tide, før trætte fingre begynder at styre musikken.