Gå i kirke
I kirken gælder pludselig andre regler: stemmen skal dæmpes, kroppen skal sidde stille, og der er stunder, hvor alle bliver tavse på én gang. At aflæse det i nuet er svært. Billederne nedenfor viser, hvad der venter, før I går ind.
♂Gå i kirke
En smilende dreng går mod en kirke med et kors på taget.
Om billedstøtten
Forestil dig at træde ind i et rum, hvor alle allerede synes at kende en regelbog, ingen har læst højt. Stemmen dæmpes, uden at nogen siger til, folk rejser sig og sætter sig på bestemte signaler, og hele rummet bliver stille midt i en sætning. For et barn, der tolker sociale situationer bogstaveligt, er kirkebesøget fuldt af sådanne usynlige koder.
Med billedstøtte får de uskrevne regler en synlig form. Ét billede kan vise, at stemmen er lav herinde, et andet, at man bliver siddende, til musikken stopper. Så skal barnet ikke gætte undervejs, men kan læne sig op ad noget, det allerede har set og forstået hjemme.
Et konkret tip: gennemgå et billede, der betyder hviskestemme, lige uden for døren, og bliv enige om et lille håndsignal, der betyder det samme inde på bænken. Så kan du minde uden selv at bryde stilheden. For et barn, der let bliver overvældet af at aflæse sociale signaler i nuet, giver det en roligere indgang. Hele besøgsrutinen kan du sætte sammen i appen Routined.