Gå Ind I Hulen
Et mørkt rum, man ikke kan se ind i, gør barnet forsigtigt, og den tøven er klog. Billederne herunder viser, hvad der venter indenfor, så skridtet ind føles som et valg og ikke et spring ud i det ukendte.
♂Gå ind i hulen
En dreng går ind i en stor stenhule.
Om billedstøtten
Mørket i en hule siger ingenting om, hvad der er derinde, og netop derfor stopper mange børn ved åbningen. De vil vide det, før de går videre. Når den uvished får lov at stå, bliver hulen noget at undgå i stedet for at udforske.
Billedstøtte flytter det ukendte til noget, barnet kan se på i forvejen. Ét billede viser åbningen, ét viser, at man kan se med lommelygte, ét viser vejen ud igen. At have set slutningen allerede, at man kommer ud, gør begyndelsen lettere at turde. Barnet bygger et indre kort, før kroppen skal bevæge sig.
Lad barnet holde lommelygten selv og bestemme tempoet ind. Den, der styrer lyset, styrer også, hvor hurtigt det ukendte bliver kendt, og det giver en slags kontrol, der beroliger mere end opmuntrende ord. Stop gerne ved åbningen et øjeblik og se på billedet sammen først.
Vil du sætte huleeventyret sammen med egne fotos og trin, gør du det i Routined-appen, der lader dig bygge billedstøtten og gemme den til næste gang, I udforsker.