Klappe dyret

Om billedstøtten

Hånden møder noget levende, og det er præcis det, der gør klappen svær at forudsige. Pelsen kan være blød ét sted og strid et andet, den kan kilde i håndfladen, og dyret kan flytte sig eller dreje hovedet, netop mens hånden er på vej ned. For den, der er følsom over for uventet berøring, bliver kombinationen af ukendt tekstur og egen bevægelse meget at håndtere på én gang.

Billedstøtte gør selve mødet til et par tydelige trin frem for én hurtig bevægelse. Vis hånden først, lad dyret snuse, klap langs ryggen. Rækkefølgen beskytter begge: barnet ved, hvad der skal ske, og dyret bliver ikke overrasket af en hånd ovenfra. Billederne kan også vises til et barn, der skal hilse på et dyr hjemme hos andre.

Et konkret tip er at begynde med et enkelt langsomt strøg og derefter løfte hånden væk. En tydelig afslutning gør næste gang lettere at prøve. I Routined kan mødet med kæledyret ligge som få korte trin i rutinen, og appen kan prøves i fjorten dage uden beregning.