Plastikpose

Om billedstøtten

Lyden kommer først. En plastikpose rasler højt, uregelmæssigt og i et frekvensområde, der er svært at sortere fra, og for den lydfølsomme er det nok til at gøre hele hjemturen anstrengende. Så kommer hankene, der bliver til smalle stropper, så snart posen vejer noget som helst.

At åbne en pose er desuden mere finmotorisk, end den ser ud til. To tynde lag plastik skal skilles ad med fingerspidser, der ikke får fat, og dér giver mange op, før de er begyndt. Billedstøtte deler det op: gnid kanten mellem tommel og pegefinger, træk fra hinanden, hold åben med den ene hånd, fyld med den anden.

Et praktisk greb er at lægge det tungeste nederst og bære posen hængende på underarmen i stedet for på fingrene. Er lyden umulig at holde ud, fungerer en stofpose lige så godt i alle trin undtagen åbningen. I appen Routined kan bæringen ligge som sit eget trin i indkøbsrutinen, med et billede af, hvordan grebet ser ud.