Briller
Briller er aldrig bare briller: stænger der klemmer ørerne, en øm næseryg og fingre, der skal holde glassene rene. Billedtrinene herunder deler dagen med brillerne op i mindre dele.
Briller
Et par runde briller med sorte stel og lyseblå glas.
Om billedstøtten
På et billede ser et par briller enkle ud. På et hoved er de både et synshjælpemiddel og konstant hudkontakt: stænger over ørerne, vægt på næseryggen, snavs der dukker op, så snart fingrene kommer tæt på. For et barn bliver det mange små irritationer hen over en dag, ofte uden ord for, hvad der gnaver.
Visuelle trin gør hele forløbet til at håndtere stykke for stykke. At se ét billede af at sætte brillerne lige på, ét af at pudse med kluden, ét af at folde dem, før de lægges ned – det bliver en ydre hukommelse for en hånd, der endnu ikke er øvet. Barnet får også et sted at pege, når noget føles forkert, hvilket er lettere end at finde ordet for en stang, der sidder skævt.
Et konkret tip: læg en kort pust-og-puds-pause ind efter måltid og efter udeleg, de to stunder, hvor glassene bliver mest snavsede. Når de kommer tilbage som egne billedtrin, slipper du for at nagse, og barnet får en tydelig slutning på piklingen. Vil du væve brilletrin ind i resten af rutinen, kan du prøve Routined i fjorten dage uden beregning.