Miste en tand

Om billedstøtten

En krop, der forandrer sig af sig selv, er svær at stole på. Tanden, der pludselig sidder løst, gør som regel ikke ondt, men den føles forkert, og barnet kan ikke vide, om næste bid bliver den, der løsner den. Det er uvisheden, der skræmmer, ikke tanden.

At se hele forløbet i billeder fjerner en stor del af det. Kort, der viser en vippende tand, lidt blod på en serviet, tanden i hånden, hullet i tandrækken og derefter den nye tand, der vokser frem, giver et forløb med et kendt slutpunkt. Mange børn bliver mest beroliget af billedet af hullet, altså af at vide, at det skal være der og ikke er en skade. Er barnet ekstra følsomt over for det, der sker i munden, hjælper det at se billederne igennem flere dage, før tanden faktisk falder ud.

Et råd: bestem på forhånd, hvor tanden skal lægges, for eksempel i en lille krukke ved sengen, og vis krukken på et selvstændigt kort. Så findes der en plan for selve øjeblikket. I Routined kan du gemme begivenheden i barnets dag og tale om den i ro og mag om aftenen.