Gå efter skole
Skoledagen slutter ikke i kroppen i samme sekund, klokken ringer ud. Billedtrinene herunder giver overgangen fra klasselokale til hjemvej eller SFO en tydelig form, så hjernen får tid til at skifte gear.
♀Pige går efter skole
En pige med rygsæk går væk fra en skolebygning efter skole.
Om billedstøtten
Skoledagens slutning er et brat skifte, kroppen sjældent kan følge med i. En time er lige stoppet, ryggen er stiv af at have siddet, klasselokalets lyde hænger ved i ørerne – og pludselig skal samme barn ud, finde jakke, finde person eller vej, og skifte adfærd til det, der gælder uden for skoleporten. Den overgang er ofte der, eftermiddagens første sammenbrud ligger.
Billedstøtte gør skiftet synligt på forhånd. Når trinene fra at pakke sammen, tage overtøj på, sige farvel, forlade bygningen og bevæge sig mod mødestedet ligger som billeder, behøver hjernen ikke selv konstruere rækkefølgen i et allerede træt øjeblik. Billedet af det næste sted fungerer også som et mentalt landingspunkt, hvilket dæmper følelsen af at blive smidt ud i tom luft.
Et konkret tip: læg en kort pust- eller berøringsrutine lige uden for skoleporten – samme sted, samme ord, samme billede hver dag. Det bliver kroppens markør på, at skolen nu ligger bag. En sådan fast bro kan være forskellen mellem ro og udbrud klokken 14.10. Vil du binde flere overgange sammen visuelt, kan du prøve Routined i fjorten dage uden beregning.