Se film

Om billedstøtten

En spillefilm er ikke én lang blok, men tre eller fire forskellige rytmer – en rolig åbning, en opbyggende midte, en stor scene og en afrunding. Et barn, der har brug for at bevæge sig jævnligt, mærker varigheden i kroppen, før handlingen bliver vigtig. Lysten til at rejse sig, løbe en runde eller holde op kommer ofte omkring den halve time.

Med billedstøtte får netop det øjeblik en plads. En pause midt i filmen, med toiletbesøg, en tår at drikke og lidt strækøvelser, er ikke en afbrydelse, men ét af kortene i rækken. Når den ligger i sekvensen, forsvinder forhandlingen om, hvorvidt den er tilladt.

Et konkret tip: læg billedet af den valgte snack ind i sekvensen, ikke ordet snack. Billedet af popcornskålen bliver et håndgribeligt holdepunkt midt på aftenen. Vil du binde filmaftenen sammen med sengetid og andre rutiner med start og slut, kan du bygge det hele i Routined.