Efter morgenmaden

Om billedstøtten

Overgange er sværere end de opgaver, de binder sammen. At spise er tydeligt: der er en tallerken, en ske og en slutning. Det, der kommer efter morgenmaden, er derimod usynligt. Barnet bliver siddende, tallerkenen bliver stående, og den voksne hører sig selv sige den samme sætning tre gange, mens uret går og tiden til bussen skrumper.

Billedstøtte gør den usynlige del synlig. To eller tre billeder lige efter morgenmadsbilledet rækker ofte: bære tallerkenen ud, børste tænder, hente jakken. For børn, der har brug for ekstra tydelighed ved overgange, blandt andre mange børn med adhd, er det netop dette hul, der skaber morgenens konflikt, og ikke opgaverne i sig selv.

Et tip er at lægge billederne i den rækkefølge, kroppen alligevel bevæger sig: køkkenet først, så badeværelset, entreen til sidst. Så bliver rækkefølgen en vej gennem hjemmet i stedet for en liste, der skal huskes. I Routined kan morgenen ligge som en kæde, hvor hvert trin krydses af, og appen kan prøves i fjorten dage uden beregning.