Læse godnathistorie
Selve historien er sjældent problemet, det er slutningen. Når barnet ikke vil slippe dagen, bliver hver sidste sætning til forhandling. Billederne herunder giver afslutningen synlig form.
♂Dreng læser godnathistorie
En dreng sidder på en seng og læser en rød bog. Ved siden af ham er et natbord med en lampe og en sovende bamse.
♀Forælder og barn læser godnathistorie
En voksen og et barn sidder i en seng og læser en bog sammen. Bogen har en måne og stjerner på omslaget.
Om billedstøtten
En godnathistorie skal egentlig gøre to ting på én gang: holde i hånd over i søvnen og markere, at dagen er slut. Det sidste er det svære. For et barn, der nødigt slipper dagen, bliver hver afsluttende sætning en åbning for ét kapitel til, ét glas vand til, ét spørgsmål til. Historien risikerer at blive en forlængelse i stedet for en afslutning.
Med billedstøtte ligger slutningen allerede klar, før første side vendes. Barnet kan se, hvor mange sider der hører til i aften, hvad der sker efter sidste sætning, og hvor lampen slukkes. Forhandlingen får ikke samme greb, når næste trin allerede står på bordet i billedform. Det er ikke at sige nej til mere, det er at vise, hvad der kommer.
Et tip, der hører særligt til godnathistorien: peg på afslutningsbilledet, før I begynder at læse, ikke bagefter. Så ved barnet hele vejen igennem, hvor slutningen sidder, og det bliver lettere at lande i fortællingen i stedet for at holde øje med, hvor længe den varer. Vil du sætte aftenen sammen med billeder og en blød timer, kan du prøve Routined i fjorten dage uden beregning.