Stille tid i sengen
Lyset slukkes, og kroppen skal langsomt skifte ned til lav energi, men tankerne kører videre, og grænsen mellem vågen og søvnig er svær at mærke. Trinnene her under giver nedtrapningen en blød og genkendelig form.
♂Hviler i sengen
En dreng ligger i en seng under et blåt tæppe med en tankeboble med en måne og en stjerne over sig.
Om billedstøtten
I mørket skal kroppen gøre noget, den ikke kan tvinges til: slippe dagens fart og glide over i søvn. For mange børn er det netop her, det bliver svært, for tankerne bliver ved med at køre længe efter, at lampen er slukket, og selve følelsen af at blive søvnig er vag og svær at stole på.
En stille tid i sengen vinder ved at have en synlig form, selv når rummet er mørkt. En billedstøtte, barnet har nået at se på, før lyset slukkes, bliver en indre rækkefølge at følge: ligge stille, trække vejret langsomt, tænke på et roligt sted, lukke øjnene. Når trinnene er kendte, behøver hjernen ikke holde styr på, hvad der sker, og så slår den lettere fra.
Et konkret tip: knyt hvert billede til noget, kroppen allerede mærker, for eksempel at trække vejret ind, når skuldrene synker, så bliver nedtrapningen noget, barnet gør med kroppen og ikke kun tænker på. Vil du have billederne sammen med en blød indsovningstimer, kan du prøve Routined i fjorten dage uden beregning.