Bekymring
Bekymring mærkes ofte i maven eller brystet længe før barnet finder ord for den, og så er det svært at pege på, hvad der nager, eller hvor stort det er. Billeder giver følelsen en form, der kan vises i stedet for at forklares. Billedstøtten er herunder.
♂Bekymring
En dreng med et bekymret ansigtsudtryk, der hviler hånden mod hagen, med snoede tankestreger over hovedet.
Om billedstøtten
Det begynder ofte som en knude i maven eller en tyngde over brystet, noget der nager, uden at barnet kan sige, hvad det er. Bekymring mangler form, før den har ord, og et lille barn kan sjældent beskrive hverken, hvad der tynger, eller hvor stort det føles. Så bliver følelsen inde, og en voksen, der vil hjælpe, har ikke noget at tage fat i.
Billeder giver det indre noget at pege på. Når barnet kan vise et billede for en urolig følelse, eller sammenligne en lille bekymring med en stor, bliver det, der var ordløst, muligt at dele. Det handler ikke om at løse bekymringen med det samme, men om at gøre den synlig nok til at sætte ord på sammen. For mange børn er det første skridt at kunne sætte et billede på det, der rører sig indeni.
Et konkret tip: peg sammen på et billede om morgenen og et om aftenen, ikke kun når det allerede stormer, så barnet vænner sig til at aflæse sig selv i roligere stunder. Så er redskabet på plads, når bekymringen kommer. Billederne her kan du downloade gratis, og vil du følge følelserne over tid, findes appen Routined at prøve i fjorten dage uden beregning.